Vil du arbejde for en af Danmarks førende konsulent- og analysevirksomheder, hvor vi hver dag løser spændende opgaver for en bred vifte af virksomheder i såvel Danmark som udlandet? Er du typen, der elsker at arbejde med data og brænder for at skabe digitale løsninger til at forbedre forretningsprocesser – så kan du meget vel passe perfekt ind hos os i Wilke.
Vi søger en senior data specialist til vores Digital Solutions afdeling i Aarhus, som har flair for data management, analyse og projektledelse, og som kan bidrage til at udvikle og vedligeholde Wilkes digitale løsninger i fremtiden.
Du vil bidrage til at definere og udvikle vores løsninger helt fra idé til færdigt produkt, og du vil også få ansvar for at implementere og styre en række af vores udviklingsprojekter, fx inden for machine learning, databaseoptimering eller nye analysemetoder. Her vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med en række af Danmarks dygtigste virksomheder på digitale projekter hvor innovation og data er centrale dele af løsningen.
Vi er et mindre, sammentømret team i en større organisation, og du vil derfor få mulighed for mange berøringsflader og for at sætte et stort præg på vores projekter. Samtidig er et af vores mantraer, at man arbejder bedst, der hvor man har det sjovest, og derfor går vi meget op i at fordele opgaver efter interesser. For dig kunne det måske være machine-learning projekter til churn prediction, automatisering af datapipelines eller opsætning af dashboards på større dataindsamlinger.
I det daglige vil din rolle være som ansvarlig frontperson på flere af vores større projekter. Vores projekter er ofte videnstunge med mange interessenter, hvor innovation og god projektledelse skal gå op i en højere enhed, for at lykkes med projektet. Du vil samtidig få stor indflydelse på planlægningen i afdelingen, og vil på sigt overtage ansvaret for at fordele tid på projekterne.
Der er mange veje til stillingen som senior data specialist, da vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer, og derfor er vi åbne over for mange forskellige baggrunde. Det er dog centralt, at du har digitalt flair og har gode kompetencer inden for IT og data. Det kan fx være, at du kommer fra en stilling som analytiker, hvor du har stiftet bekendtskab med SQL og databaser. Alternativt arbejder du måske som data scientist, BI-konsulent eller lignende.
På det personlige plan elsker du struktur, og er typen der gør en dyd ud af at være detaljeorienteret. Du bliver motiveret af at sætte ting i system, og samtidig at finde system i de ting, der ikke umiddelbart er som de skal være. Du har god erfaring med projektledelse og forstår at planlægning og opfølgning er centrale elementer i at nå sine mål.
Vi lærer dig op i vores systemer og løsninger, så derfor er din faglige baggrund som nævnt ikke altafgørende, men erfaring med nedenstående vil give dig et godt afsæt for stillingen.
Stillingen som data specialist er en senior stilling, og vi forventer derfor at du har flere års erhvervserfaring, som du kan bringe i spil til stillingen.
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste år arbejdet for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder.
På kontoret i Vestergade, Aarhus, bliver du en del af et bredt fagligt miljø, hvor der bliver sat en ære i at lave fede ting. Vi vægter højt til loftet og en afslappet tone, hvor alles dør altid står åben (vi har faktisk nærmest ingen døre). Godt humør, plads til personlighed og ansvar er centrale i vores kultur, og vi går op i at komme hinanden ved.
Har du lyst til at blive en del af holdet i Aarhus, så send din ansøgning og CV via denne side.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digital Solutions Director, Mikkel Kruhøffer på mik@wilke.dk eller 3112 1730.
Vi holder samtaler løbende, og besætter stillingen når vi har den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!