Brænder du for kvantitativ analyse og for at forstå mennesker og omsætte din viden til anbefalinger for virksomheder og organisationer? Drømmer du om at være med til at løse problemstillinger for vores erhvervsliv? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende rådgivningshuse inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye praktikant.
Hos Wilke får du et praktikophold i en virksomhed i rivende udvikling med mange spændende og alsidige projekter. Vi har de senere år desuden været på en spændende rejse med fokus på at skabe konkrete forandringer og løsninger baseret på indsigter og analyser, hvilket placerer os i spændingsfeltet mellem klassisk analyse og management consulting. Dette betyder, at vi aldrig står stille og hele tiden ser fremad, og her vil vi gerne have dig med!
Hvad tilbyder vi?
Som praktikant hos Wilke vil du i et semester opleve livet som konsulent:
Som en del af praktikforløbet hos Wilke, får du en fast mentor på kontoret, som du vil følge tæt under hele forløbet. Mentoren er med til at sikre din faglig udvikling og i det tætte samarbejde, at dine opgaver gennem forløbet vil avanceres, så du hele tiden lærer noget nyt. Udover mentoren vil have fokus på din faglig udvikling, vil mentoren løbende holde samtaler, hvor der er fokus på trivsel og udfordringer, så du får en god praktikoplevelse.
Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får de bedste muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i et uhøjtideligt miljø, hvilket også går hånd i hånd med sociale aktiviteter.
Som praktikant i Wilke bliver du set som en fast del af os, hvor der er rig mulighed for at være med til at sætte dit præg på Wilke.
Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid i foråret 2023, men vi er fleksible, for at få den helt rigtige praktikant, så det passer med kravene fra dit studie. Du modtager honorar undervejs i praktikken.
Hvem er du?
Der kan være mange veje ind, men ideelt set:
Men det vigtigste er, at du brænder for at lære nyt og kan mærke en lille spirende følelse i maven, når du læser dette opslag.
Hvad forventer vi af dig:
Vi søger en som brænder for at arbejde med data og kvantitative analyser og som gerne vil styrke sine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer i arbejdet med konkrete projekter og analyser.
Du behøver ikke at vide det hele, du er i praktik for at lære, så længe du er fuld af gå-på-mod og er frisk på at lære, hvad det vil sige at arbejde som konsulent, vil vi gerne høre fra dig.
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste år arbejdet for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for rapporter der samler støv.
”I min tid som praktikant i Wilke har jeg i høj grad fået omsat teoretisk viden til praktisk kunnen. Jeg har fået mulighed for at arbejde på spændende projekter med stor selvstændighed, hvilket har udviklet mine metodiske kompetencer og evnen til at omsætte data til skarpe indsigter. Wilke er både et godt sted at lære - og et godt sted at være!”
- Anna Høg Mikkelsen, praktikant i Wilke 2022
Interesseret?
Har du lyst til at blive en del af holdet i Odense, så send din ansøgning og CV. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores praktikansvarlige for Research, Rikke Strøger på tlf. +45 61 46 69 17.
Deadline for ansøgningen er den 2. december 2022, men vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.