Location

Copenhagen, Denmark

Salary

Løn efter kvalifikationer

Job Type

Full-time

Date Posted

August 4th, 2022

View All Jobs

Kvalitativ konsulent med god forretningsforståelse til vores kontor i København at Wilke

Location

Copenhagen, Denmark

Salary

Løn efter kvalifikationer

Job Type

Full-time

Date Posted

August 4th, 2022

View All Jobs

Download File

Brænder du for at forstå mennesker og omsætte din viden til løsninger?

Vil du være med til at skabe forandringer for ambitiøse virksomheder og organisationer? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende institutter inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye kollega.

 

Hvad tilbyder vi?

Jobbet handler om at forstå menneskers adfærd, behov og holdninger vha. kvalitative metoder og omsætte det til viden, som vores kunder kan træffe kommercielle beslutninger ud fra, og til løsninger, der skaber forandringer hos vores kunder.

Du kommer til at arbejde med hele projektcyklussen fra kundemøder, design af projekt og valg af metoder til projektledelse, dataindsamling, analyse, formidling, udvikling og forankring af indsigtsbaserede løsninger.

Hvis du trives med opgaver som design af kunderejser, Customer Experience Management (CEM), brand-positionering, produkt- og serviceinnovation, segmentering med meget mere, så er du på rette spor.

Du bliver en del af et stærkt team med rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Og du bliver en del af en dansk rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. 

 

Hvordan arbejder vi?

  1. Vi stiller de rigtige spørgsmål og lytter - For at forstå skal man stille de rigtige spørgsmål og lytte de rigtige steder. Det er vi eksperter i – både mht. at scope projekter og forstå slutkundernes behov.
  2. Vi fokuserer på mennesker - Alt, hvad vi gør, udspringer af at forstå mennesker. Fra rekruttering af deltagere, design af dybdeinterviews, fokusgrupper og observation til facilitering af idéskabelse og forankring.
  3. Vi sammensætter tværfaglige teams til komplekse problemstillinger - Vores teams bemandes altid i forhold til det specifikke projekt og behov for forskellige kompetencer.
  4. Vi arbejder med forskellige brancher - Gennem vores industrikompetencer skaber vi dybere indsigter og mere præcise løsninger for vores kunder.
  5. Vi har et agilt mindset og kan sadle om - Projekter ændrer sig ofte undervejs. Det kræver fleksibilitet, og vores højeste prioritet er altid at levere ift. vores kunders behov og forretningsmål.

 

Hvem er du?

I bund og grund handler det om mennesker, og vi anerkender, at der kan være mange veje ind, men ideelt set har du:

  • En videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx cand.psych., cand.scient.soc., cand.scient.anth. el.lign.)
  • Min. 2-3 års erhvervserfaring med kvalitative projekter, herunder moderation, analyse og rådgivning
  • Et skarpt analytisk blik og den kvalitative værktøjskasse i orden
  • Gode evner til at formidle komplekse budskaber både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Forretningsforståelse
  • Flair for at holde overblikket, arbejde struktureret og omhyggeligt

 

Interesseret?

Har du lyst til at blive en del af Wilke-holdet, så søg stillingen nedenfor. Upload en samlet fil med CV og ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Deputy Head of Insights & HR Partner Charlotte Suhr Jørgensen på tlf. 26770309

Vi holder løbende samtaler. Tiltrædelse er snarest muligt.

This job has now closed

You can find more jobs over on our careers page.

See More Jobs

Jobs at Wilke

Powered by