Location

København, Odense, Århus, Denmark

Salary

Job Type

Internship

Date Posted

April 1st, 2020

View All Jobs

Intern/Praktikant - andet halvår 2020 at Wilke

Location

København, Odense, Århus, Denmark

Salary

Job Type

Internship

Date Posted

April 1st, 2020

View All Jobs

Download File

Praktikant til kvalitativ og/eller kvantitativ analyse... eller med ambitioner indenfor system-udvikling og dashboards

Brænder du for at forstå mennesker og omsætte din viden til anbefalinger for virksomheder og organisationer? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende institutter inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye praktikant.


Hvad tilbyder vi?

Som praktikant hos Wilke vil du i et semester opleve livet som konsulent:

  • Du vil være en del af hele projektcyklussen lige fra design af projekt og valg af metoder, projektledelse, dataindsamling, analyse, afrapportering og rådgivning.
  • Du vil arbejde tæt sammen med vores konsulenter om projekter for både offentlige og private kunder.
  • Du vil følge et program, der sørger for, at du får det bedste afsæt for at udvikle dine kompetencer som konsulent.
  • Som en del af forløbet er der særligt fokus på at styrke dine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer i arbejdet med konkrete projekter og analyser.


Hos Wilke får du et praktikophold i en virksomhed i rivende udvikling med mange spændende og alsidige projekter. Vi har de senere år desuden været på en spændende rejse med fokus på at skabe konkrete forandringer og løsninger baseret på indsigter og analyser, hvilket placerer os i spændingsfeltet mellem klassisk analyse og management consulting. Denne rejse håber vi, at du vil med på!


Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får de bedste muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i et uhøjtideligt miljø. Her har vi fokus på faglig udvikling, hvilket også kan gå hånd i hånd med sociale aktiviteter i form af vores ’bubbly thursdays', sejlture i kanalen eller fredagsbarer.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid i efteråret 2020, men vi er fleksible, så det passer med kravene fra dit studie. Praktikken er lønnet.


Hvem er du?

Der kan være mange veje ind, men ideelt set er du:

  • Igang med en bachelor eller kandidatgrad indenfor kvantitativ eller kvalitativ analyse.
  • Analytisk stærk og har kvalitative/kvantitative metoder som en del af dit studie
  • God til at formidle komplekse budskaber både skriftligt og mundtligt, i det mindste ambitionen at blive god til det :-)
  • Ansvarsfuld og arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller
  • God til at holde overblikket, arbejder struktureret og har et skarpt øje for detaljer
  • Fuld af gå-på-mod



Hvem er Wilke?

Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste år arbejdet for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for rapporter der samler støv.


Interesseret?

Har du lyst til at blive en del af holdet i København, Odense eller Århus, så send din ansøgning, CV samt relevante karakterudskrifter via stillingsopslaget på www.wilke.dk/praktik. Du bedes i din ansøgning angive, om du søger stillingen i København, Odense eller Århus. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores praktik ansvarlige Sanne Møller på tlf. 20 76 04 70. Deadline for ansøgningen er den 15. april 2020, men vi holder samtaler løbende.


Læs mere om os på wilke.dk og se mere om praktikforløbet på www.wilke.dk/praktik

 

 

This job has now closed

You can find more jobs over on our careers page.

See More Jobs

Jobs at Wilke

Powered by